Kom til Kongelunden (eller et af de andre steder, hvor BfA demonstrerer) og vær med til at demonstrere for en ændring dansk asylpolitik, så den bliver mere human og mere åben og inkluderende.
Vi demonstrerer ved det første hushjørne du møder, når du går ind i Asylcenter Kongelunden, Kalvebodvej 250, 2791 Dragør. Vi er der den første søndag i hver måned kl. 14-15, se "Kalender".
Bus 33 (med retning mod Søvang, Rønnevej), kører fra Rådhuspladsen (kl. 13,08) til asylcentret, men det hurtigste er at tage metroen eller øresundstoget og stå på bussen ved Ørestad station (kl. 13,34) eller tage metroen og stå på bussen ved Vestamager station (kl. 13,36). Bussen stopper (kl. 13,51) lige ved indgangen til asylcentret. Stoppestedet hedder "Kongelundslejren". Bussen tilbage afgår kl. 15,36, men der vil næsten altid være bilende deltagere, som du kan køre med tilbage, spørg selv ved demonstrationen om der er nogen, der kan tilbyde kørelejlighed mod centrum.
Kommer du på cykel kan du tage cyklen med Metroen til Vestamager station eller øresundstoget til Ørestad station (begge tog kræver cykelbillet/cykelklip) og køre gennem de grønne stier i Kalvebod fælled og Kongelundsskoven, se billeder herfra under "Billeder og sange".
Referater mv, klik her
Billeder og sange, klik her